banner

historie

Mego har sine musikalske rødder i rock og popmusikken som trommeslager og sangskriver, og det er netop den rockede attitude og de i øren faldende melodier der gør at den 27-årige rapper i flere sammenhænge er blevet kaldt singersonRapper.

Mego har således skrevet mange af sine raptekster med en guitar i hænderne, og kan levere sine rapnumre i versioner som sådan . Mego er vokset op i et boligkompleks i udkanten af Helsingør. Mego´s mor var en mønsterbryder af format, og som meget ung mor formåede hun at bryde sin families tunge arv af vaner med udpræget alkoholisme og narkomani.

Det betød at Mego allerede fra barnsben af oplevede livets alvorlige konsekvenser på nært hold, og sammen med den kærlighedsfulde opdragelse har det givtet ham evnen til at reflektere over en kontrastfuld tilværelse. Den dag i dag bærer Megos tekstunivers tydeligt præg af et tænksomt udviklet sind.

Til top